Blåt lys er en naturlig del af sollyset, men i dag bliver vi udsat for langt mere af det, end tidligere generationer gjorde. Lyset kommer ikke kun fra solen, men også fra computere, smartphones, tablets, TV og moderne LED-belysning. Og selvom blåt lys i sig selv ikke er “farligt”, kan for meget kunstigt blåt lys, især om aftenen, påvirke både øjnene og søvnen.
Det synlige lysspektrum
Lys består af mange farver, som hver har sin bølgelængde. Det synlige spektrum går fra cirka 380 nm til 780 nm, hvor de korteste bølgelængder er blåt og violet lys, mens de længste er rødt og orange.
Uden for det synlige spektrum finder vi:
- Ultraviolet (UV-lys) – kortere bølgelængde end blåt lys, kendt for at kunne beskadige hud og øjne.
- Infrarødt (IR-lys) – længere bølgelængde end rødt lys, som vi oplever som varme.
Det blåviolette område mellem 380-440 nm kaldes ofte højenergi-synligt lys (HEV-lys).
Det har mindre energi end UV-lys, men passerer ufiltreret gennem øjets forreste del og rammer nethinden – og det er her, man mener, at for meget eksponering over tid kan bidrage til fotoretinitis (lysrelateret belastning af nethinden).
Hvordan påvirker blåt lys øjnene?
Langvarig eksponering for kraftigt blåt lys – særligt fra skærme tæt på øjnene – kan føre til visuel anstrengelse, tørre øjne og træthed.
De forskellige bølgelængder brydes nemlig en smule forskelligt af hornhinden og øjets linse, så lyset ikke altid fokuseres helt præcist på nethinden.
Det gør, at blå-tunge skærmbilleder (som hvide baggrunde eller LED-lys) kan opleves mere skarpe og ubehagelige for øjnene – især i mørke omgivelser.
Et blålysfilter i brilleglasset kan reducere denne effekt, så synet føles mere afslappet og kontrasterne mere behagelige.
Derfor bruger mange i dag blue light-briller både til arbejde, gaming og aftenbrug.
Blåt lys og søvnrytme
Lys spiller en afgørende rolle i kroppens døgnrytme.
Om dagen hjælper blåt lys os med at holde os vågne og koncentrerede, fordi det øger udskillelsen af serotonin og kortisol.
Når mørket falder på, skal andelen af blåt lys naturligt falde, så kroppen kan begynde at producere melatonin, søvnhormonet der får os til at slappe af og blive trætte.
Når vi bruger skærme sent om aftenen, fortsætter hjernen med at tro, at det er dag, fordi lyset fra skærmen indeholder meget blåt lys.
Resultatet kan være, at det tager længere tid at falde i søvn, og at søvnen føles lettere og mindre restituerende.
Harvard-forskeren Dr. Charles Czeisler beskriver det meget præcist:
“Lys påvirker vores døgnrytme stærkere end nogen medicin.”
(Kilde: Nature, Harvard Medical School)
Det skadelige spektrum
For meget eksponering for UV- og blåviolet lys kan over tid belaste øjets væv.
UV-lys er kendt for at kunne forårsage grå stær og betændelsestilstande i hornhinden.
Det blåviolette lys vurderes som mindre skadeligt, men kan stadig bidrage til øjentræthed og synsforstyrrelser, især hos personer, der arbejder meget foran skærme eller under kraftigt LED-lys.
Hvordan kan man beskytte sig mod blåt lys?
Der er flere måder at reducere eksponeringen på:
- Begræns skærmtid før sengetid – især de sidste 60-90 minutter.
- Brug nattilstand / varm farvetone på dine enheder om aftenen.
- Anvend briller med blue light-filter, som filtrerer en del af det blåviolette spektrum (380–500 nm).
- Sørg for god belysning i rummet, så kontrasten til skærmen ikke bliver for høj.
