Servicevilkår
Handelsbetingelser
SJ Media Agency / Super Sover
Østre Alle 102, C12
9000 Aalborg
Tlf.: +45 30 41 12 24
Mail: kundeservice@supersover.dk
CVR: 37664596
Betaling
Super Sover modtager betaling med Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, Maestro, MobilePay og Anyday.
Beløbet reserveres på din konto, når du bestiller, og trækkes først, når varen afsendes, med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.
Alle priser på hjemmesiden er i danske kroner (DKK) og inklusive moms.
Super Sover bruger en sikker betalingsløsning, hvor alle oplysninger krypteres med SSL. Hjemmesiden bruger ligeledes SSL-kryptering.
Når du betaler med Anyday, trækkes første betaling, når varen afsendes. Derefter betaler du din månedlige ydelse den sidste hverdag i de kommende tre måneder. Der pålægges ikke gebyrer eller renter, hvis du betaler til tiden. Returnerer du dit køb, ophører aftalen med Anyday automatisk.
PriceRunner Købsgaranti
Som registreret bruger på PriceRunner får du Købsgaranti, når du handler hos os. Købsgarantien dækker op til 50.000 kr., hvis der opstår et problem med dit køb, fx hvis varen er beskadiget, forkert eller fejlbehæftet, eller hvis leveringen udebliver. Er du ikke medlem, kan du stadig blive omfattet ved at registrere dig på PriceRunner inden for 60 minutter efter dit køb. Det er gratis. Læs de fulde regler og vilkår hos PriceRunner.
Levering
Vi sender med PostNord, GLS og DAO. Du vælger selv leveringsform ved bestillingen, fx levering til pakkeshop, hjemmeadresse eller arbejdsplads.
Leveringstiden er normalt 1–3 hverdage. Ordrer sendes som regel inden for 24 timer fra vores lager i Aalborg. I travle perioder kan der gå op til 48 timer.
Fragt koster fra 29 kr. Der er gratis levering til pakkeshop ved køb over 498 kr. Den endelige fragtpris vises i kassen, før du betaler.
Du modtager altid et trackingnummer på mail, så du kan følge din pakke.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Består din ordre af flere varer, der leveres hver for sig, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Vil du fortryde dit køb, skal du give os besked inden fristen udløber. Send en mail til kundeservice@supersover.dk og skriv tydeligt, at du vil gøre brug af fortrydelsesretten. Du kan også bruge standardfortrydelsesformularen fra forbrug.dk, men det er ikke et krav.
Du skal sende varen retur til os senest 14 dage efter, at du har givet os besked. Du betaler selv returfragten.
Fortrydelsesretten gælder ikke for forseglede varer, som af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager ikke egner sig til at blive returneret, hvis forseglingen er brudt efter leveringen. Det gælder fx ørepropper, mundtape, næsestrips og næseventiler.
Hvis du nægter at modtage en pakke eller ikke henter den, trækker vi vores udgifter til fragt og returfragt fra det beløb, du får tilbage.
Varens stand ved returnering
Du må gerne undersøge og prøve varen på samme måde, som du ville gøre i en fysisk butik. Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes, at du har håndteret varen mere, end det er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion. I så fald kan vi trække værdiforringelsen fra det beløb, du får tilbage. Send gerne varen retur i den originale emballage, hvis du har den.
Tilbagebetaling
Vi tilbagebetaler købesummen, inklusive den oprindelige standardfragt, senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om, at du fortryder købet. Vi kan vente med at betale, til vi har modtaget varen retur, eller du har dokumenteret, at du har sendt den. Beløbet tilbagebetales til den betalingsmetode, du brugte ved købet.
Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede, da du modtog varen. Den dækker ikke fejl, der skyldes forkert brug eller almindelig slitage.
Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at du har opdaget den, er det altid rettidigt.
Kontakt os på kundeservice@supersover.dk med dit ordrenummer og en beskrivelse og gerne billeder af fejlen. Ved berettigede reklamationer dækker vi rimelige fragtomkostninger. Pakker sendt på efterkrav modtages ikke.
Persondata
Vi behandler dine personoplysninger (navn, adresse, telefonnummer og mailadresse) for at kunne levere din ordre og hjælpe dig som kunde. Vi sælger ikke dine oplysninger. Vi deler dem kun med de samarbejdspartnere, der er nødvendige for at gennemføre dit køb, fx betalingsløsning og fragtfirma. Oplysningerne opbevares og overføres krypteret.
Den dataansvarlige er Simon Jensen, SJ Media Agency / Super Sover. Du har ret til indsigt i, rettelse af og sletning af dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen (GDPR). Kontakt os på kundeservice@supersover.dk. Læs mere i vores privatlivspolitik.
Vi bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere og til statistik. Du kan læse mere og ændre dit samtykke i cookiebanneret.
Klagemuligheder
Har du en klage over et køb, er du altid velkommen til at kontakte os først på kundeservice@supersover.dk, så finder vi en løsning.
Kan vi ikke blive enige, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du klager via www.forbrug.dk. Bor du i et andet EU-land, kan du kontakte Forbruger Europa på www.forbrugereuropa.dk.
Når du klager, skal du oplyse vores mailadresse, kundeservice@supersover.dk, og at du har købt varen på www.supersover.dk.