Hvad er melatonin? Det skal du vide om kroppens mørkehormon
Det korte overblik
- Melatonin er et hormon, som kroppen selv danner, når det bliver mørkt, og det er en del af kroppens døgnrytme.
- Lys, skærme, skifteholdsarbejde og rejser kan påvirke kroppens rytme.
- I Danmark er melatonin receptpligtig medicin. Overvejer du melatonin, så tal med din læge – det gælder især, hvis du tager anden medicin, er gravid eller ammer.
- Gode vaner omkring lys og sengetid er et godt sted at starte.
Hvorfor taler alle om melatonin?
Når det bliver aften og mørkt, begynder kroppen at danne hormonet melatonin. Det er ikke en søvnpille, men en del af kroppens indre ur, som hjælper med at holde styr på, hvornår det er dag, og hvornår det er nat. Moderne lysvaner, skærme og skiftende arbejdstider betyder, at mange er blevet nysgerrige på, hvordan det hænger sammen.
Hvad er melatonin? En enkel forklaring
Koglekirtlen og døgnrytmen
Melatonin dannes primært i koglekirtlen (pinealkirtlen) i hjernen. Dannelsen stiger typisk, når det bliver mørkt, og falder igen, når det bliver lyst. Det er en del af den cirkadiske rytme – kroppens indre ur, der blandt andet hænger sammen med søvn, vågenhed og kropstemperatur.
Dim Light Melatonin Onset (DLMO)
Forskere bruger begrebet DLMO om det tidspunkt på aftenen, hvor melatonin-niveauet begynder at stige i dæmpet lys. Det ligger typisk et par timer før det tidspunkt, hvor man naturligt bliver søvnig.
Melatonin som medicin
I Danmark er melatonin receptpligtig medicin, og det sælges ikke som kosttilskud. Det er din læge, der vurderer, om melatonin er relevant for dig, og hvordan det i så fald skal bruges. Vi giver derfor ingen råd om dosis eller tidspunkt – spørg din læge eller på apoteket.
Vær også opmærksom på, at melatonin kan have bivirkninger og kan påvirke eller påvirkes af anden medicin. Gravide og ammende samt børn bør kun bruge melatonin efter aftale med en læge. Køb ikke melatonin fra udenlandske hjemmesider, hvor du ikke kan være sikker på indhold og kvalitet.
Hvad kan påvirke kroppens rytme?
Lys og skærme
Kraftigt lys om aftenen – også fra skærme og lyse lamper – kan gøre det sværere at falde til ro. Mange har derfor glæde af at dæmpe lyset og lægge telefonen væk i god tid før sengetid.
Skifteholdsarbejde og rejser
Ved natarbejde eller rejser over flere tidszoner passer kroppens indre ur ikke længere med den lokale tid. Det kan give træthed på skæve tidspunkter, indtil kroppen har vænnet sig til den nye rytme.
Alder og helbred
Kroppens rytme ændrer sig med alderen, og mange ældre oplever, at de vågner oftere om natten. Visse sygdomme og visse typer medicin kan også påvirke søvnen.
Gode vaner omkring lys og søvn
Uanset om du overvejer melatonin eller ej, er gode lys- og søvnvaner et godt udgangspunkt:
- Få dagslys, gerne tidligt på dagen.
- Brug varmt, dæmpet lys om aftenen.
- Læg skærme væk et stykke tid før sengetid.
- Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag.
- Hold soveværelset mørkt, køligt og roligt.
Et mørkt soveværelse
Mange sover mest behageligt i et helt mørkt rum. Hvis du har gadelys uden for vinduet, lyse sommernætter eller skal sove om dagen, kan mørklægningsgardiner eller en sovemaske være en enkel måde at lukke lyset ude på, så du kan ligge komfortabelt i mørke. Du kan se vores sovemasker og vores mørklægningsgardin.
Hvornår skal du søge hjælp?
Hvis du har vedvarende søvnproblemer, er meget træt i dagtimerne, eller hvis du eller din partner har mistanke om vejrtrækningspauser om natten, så tal med din læge. Lægen kan vurdere, hvad der ligger bag, og hvilken hjælp der er relevant for dig.
Dit første skridt
Start med de enkle vaner: mere dagslys om morgenen, dæmpet lys om aftenen, færre skærme før sengetid og et mørkt, roligt soveværelse. Har du spørgsmål om melatonin eller anden medicin, så er din læge eller apoteket det rette sted at spørge.
Produkterne i denne artikel er komfortprodukter og ikke medicinsk udstyr. Har du vedvarende søvnproblemer, snorker du meget eller har du andre helbredsmæssige gener, så tal med din læge.
